Hvad er en UNESCO-samling?
Moesgaard UNESCO-samlinger er mobile undervisningssamlinger etableret ved Moesgaard Museum af etnografer og museumsformidlere. Formålet med UNESCO-samlingerne er at formidle om verdens kulturelle variation i forhold til samfundsrelevante emner for unge.
En UNESCO-samling består af genstande som er indsamlet af etnografer som en del af deres forskning rundt om i verden. Genstandene er udvalgt til at formidle kultur og dagligliv i samtiden. Vi opdaterer samlingerne løbende.
Samlingerne modtog i 2017 Dansk Etnografisk Forenings formidlingspris.