Velkommen til UNESCO-samlingen fra Salomonøerne

Jeres lærer har fundet nogle genstande frem fra kassen.

• Hvad tror du genstandene bliver brugt til?

Se videoerne, 'Hverdag og landsbyliv', 'Kost' og 'Konkylie'

• Hvilke ting fra Salomonøerne kunne I tænke jer var en del af jeres hverdag?
• Hvilke ting fra Salomonøerne er I glade for ikke er en del af jeres hverdag?

Der ligger flere flettede tasker i kassen. Disse laves typisk af kvinderne på Salomonøerne, der lærer flettekunst fra barnsben, men bruges af både mænd og kvinder. Taskerne er lavet af pandanus- eller bananblade og enten farvet med naturmaterialer eller købefarve.

I grupper skal der produceres tasker af de materialer læreren har skaffet.

• Hvem kan producere den taske der praktisk (for én person) kan transportere mest mulig volumen?
  
  Dette afgøres ved at teste taskerne fyldte med vand i et stafetløb. 

Undersøg via linket her, hvilke ligheder og forskelle Salomonøerne og Danmark har i forholdt til levevilkår og udviklingsmuligheder.

Sammenligning mellem Salomonøerne og Danmark

Befolkningspyramiderne for de to lande ser således ud: 

Danmark	Salomonøerne

En befolkningspyramide viser aldersfordelingen på befolkningen i et givet land.

• Hvordan tænker I at aldersfordelingen er på disse to befolkningspyramider?
  
  
• Hvordan er de to pyramider forskellige?
  
  
• I hvilken aldersgruppe er der flest mennesker i henholdsvis Danmark og Salomonøerne?
  
  
• Hvilke årsager kan der være til, at folk dør tidligere på Salomonøerne?
  
  
• Hvilke udfordringer kan der være forbundet med, at der er så mange unge på Salomonøerne?
  
  
• Hvilke udfordringer kan der være forbundet med, at der ikke bliver født så mange børn i Danmark?

Læs følgende om vulkansk aktivitet på Salomonøerne

For ca. 120 millioner år siden, var der kraftige vulkanudbrud lige der hvor Salomonøerne ligger i dag. Og der er ikke tale om enkelte voldsomme udbrud. Der er derimod tale om rigtige mange udbrud, der varede i årevis. Nogle forskere har vurderet, at det kan have taget helt op til 2 millioner år at bygge Salomonøerne op fra havbunden. 
Salomonøerne er placeret ganske tæt på, hvor den Australske plade og Stillehavspladen mødes. Her skubbes den Australske plade under Stillehavspladen på grund af pladernes bevægelser. Inden for pladetektonik vil man kalde det for en destruktiv pladegrænse (subduktionszone).
Spændingerne udløser kraftige jordskælv.
Når Stillehavspladen (en oceanplade) presses under den Australske plade (en kontinentalplade), sker der det man vil kalde for en underskydning (subduktionszone). Den neddykkede plade omsmeltes i kappen og bliver til nyt magma. Det nye magma er ikke lige så flydende som det magma der findes i kappen i forvejen, og det danner eksplosive vulkaner ved jordens overflade. Vulkanerne der oftest opstår i disse subduktionszoner kalder man for stratovulkan eller keglevulkan.

Den næsten perfekte runde ø Kolombangara har en diameter på ca. 30 km, og er en stratovulkan. Vulkanen hedder Mount Veve og ikke længere aktiv.

• Find den evt. på Google Earth

Lige syd for Vangunu øen finder man den mest aktive undersøiske vulkan i det sydvestlige Stillehav. Vulkanen hedder Kavachi efter en havgud for New Gorgia Group-øboerne. Lokalt bliver den omtalt som “Rejo te Kavachi” oversat “Kavachis ovn”. Vulkanen har ved hyppige vulkanudbrud været over havets overflade, senest tilbage i 2003, hvor en 15 m høj ø kom frem. Dog forsvinder den kort tid efter igen. 
Måske den en dag bliver til en atol?

Salomonøerne er en øgruppe der består af 6 store øer og 900 mindre øer. Mange af øerne vulkanøer eller atoller. 
Lad os se på hvad en atol egentlig er: 

En atol, er en ringformet koralø med lavvandet lagune sø i midten. De opstår i troperne, især blandt øerne i Det Indiske Ocean og Stillehavet. Herunder Salomonøerne.

1.  Dannelsen af en atol starter med koralvækst langs kysten af en vulkanø.
2. Vulkanøen begynder at synke, men da koralrevet bliver ved med at vokse, synker det derfor ikke.
3. Når vulkanen er sunket ned under havoverfladen, danner koralrevet en ring med en lavvandet lagune i midten.

Her kan I se en video der viser ovenstående (OBS videoen er på engelsk)

Opgaver om vulkanøer og atoller

• Søg på Google Earth og find Salomonøerne.
  
  
• Hvor mange atoller kan du tælle?
  
  
• Find derefter selv atoller, søg f.eks. på google efter navne på atoller, og find dem på Google Earth.
  Skriv navnene på atoller samt deres placering ned.
• Du skal nu vælge en af øer du har fundet, og finde frem til:
  • Hvordan øen er opstået?
  • Hvorfor er den opstået netop der?
  • Er øen en atol eller vulkanø, og hvorfor?
  • Andre vigtige informationer om øen. (er vulkanen stadig aktiv, hvor mange bor på øen osv.)

Lige under havets overflade, finder man et af jordens mest fascinerende steder – Koralrevet.

• Se på korallerne i kassen, ligner de korallerne i havet?

Koralrevet er hjem for millioner af dyr og er med til at skabe de utrolig flotte farver og former. 

Men hvad er en koral egentlig?

Koraller er dyr

Nogen synes at koraller ligner en blanding mellem sten og planter. Men vi virkeligheden er en koral, tusindvis af små dyr der sidder sammen i store kolonier.

Der findes mange tusinde forskellige arter af koraller, men man samler dem i to kategorier:

Hårde koraller, er arkitekterne bag de store og små koralrev. De danner nemlig et hårdt kalkskelet.

De bløde koraller danner et mere bøjeligt skelet.

Billedet her illustrerer hvordan en koral oftest er bygget op.

Se video om korallens opbygning her

De menneskabte klimaforandringer får havets temperatur til at stige. Hvis det fortsætter, risikerer vi at miste vores koralrev for altid, da de er meget følsomme.  
Når temperaturen stiger i havet, forsvinder algerne der er med til at give korallerne energi. Derfor kan man nu se, at korallerne er begyndt at miste deres farve. De blege koraller betyder at algerne er væk, men korallerne er ikke døde. Dog ved vi, at korallerne ikke kan klare sig uden algerne.  
 
De varmere verdenshave er ikke korallernes eneste trussel. Når CO2 –niveauet stiger, bliver havene også surere.  

I skal nu prøve at finde ud af hvad der sker med korallerne når havet bliver surt, ved hjælp af dette forsøg:

• 'Æg i eddike'

Hvert år udledes omkring 8 mio. Tons affald i verdenshavene. Det svarer til en lastbil fuld af plastik bliver tømt ud i havet hvert eneste minut. Se den korte video her, af Plastik Changes, der fortæller om omfanget af skrald i verdenshavene.
Mange gange ender skraldet fra havet på strande rundt i verden, og Salomonøerne oplever i perioder at have rigtig meget skrald på deres smukke strande. 

• Hvor mange gange i løbet af din dagligdag bruger du noget, der er lavet af plastik?
  
  
• Hvor meget affald genererer din madpakke?
  
  
• Hvad kan man gøre for at undgå at skraldet ender i naturen? 

Bliv bedre til at sortere skrald

Nu har I set afsnittet, og det er jeres tur til at gå rundt i området for at samle skrald. Efter turen skal I sortere skraldet (glas, metal, pap/papir og plastik) 

• Hvad kan genanvendes?
  
  
• Hvordan kan skraldet genanvendes?
  
  
• Hvordan bliver skraldet sorteret på jeres skole?
  
  
• Kan det gøres bedre? - og hvordan? 

Lav bioplast og nedbrydningsforsøg  

I kan afslutningsvis prøve at lave jeres eget plastik, og et forsøg der viser hvor lang tid det egentlig tager at nedbryde.

'Bioplast og nedbrydningsforsøg’ 

I kassen er der mange ting, der afspejler en anden hverdag, og helt andre liv. Vælg én genstand og læs den korte genstandsbeskrivelse der følger med.

• Skriv en kort historie (1 side) om brugen af denne ting.
  
  
  • Vælg en fortæller/genre…
    • Genstandens ejer fortæller.
    • Modtageren (etnografen) fortæller.
    • In medias res, tag udgangspunkt i en situation hvor genstanden bliver brugt.
    • Eventyr, besjæl genstanden.
    • En TED-talk, skriv som et foredrag.
      
      
  • Besvar følgende i din tekst:
    • Hvem har den tilhørt?
    • Hvad var deres forhold til denne genstand?
    • Hvorfor har de givet den væk?

Denne opgave udfordrer de gængse måder at kommunikere og formidle på.

• Vælg en genstand fra kassen. Genstanden er nu ikke bare et emne for et oplæg på ca. 3-5 minutter, men også en aktiv del af oplægget.
  
  
• Derudover skal følgende dogmer/kriterier opfyldes:
  • Der SKAL præsenteres informationer om Salomonøerne.
  • Genstanden skal være udgangspunkt for oplæggets emne.
  • Genstanden SKAL bruges aktivt (men der er ingen regler om hvordan).
  • Forberedelsestiden er begrænset til ét undervisningsmodul (hverken mere eller mindre).
  • Oplægget SKAL aktivere tilhørerne.

Du skal lave en fremlæggelse inden for det emne din lærer har givet dig.

 
Du kan blive inspireret af alt det du har lært indtil nu. 

• Hvad betyder det at være fattig?
  
  
• Hvorfor Salomonøerne er blevet betegnet som fattig?
  
  
• Læs denne artiklen og få en ide om Salomonøerne stadig bliver betegnet som fattigt.

I har arbejdet med ‘Det truede koralrev’.

• Hvad tror I konsekvenserne kan være hvis koralrevet dør?
  
  
• Læse denne artikel. Den kan give en lille opløftende nyhed om et initiativ der er lavet for at hjælpe koralrevet i en bedre retning. 

Dramaet 'Tanna' følger Wawa, en pige fra en af de sidste traditionelle stammer på Tanna-øen Vanuatu i Stillehavet.

Den unge pige bliver forelsket i høvdingens barnebarn, Dain, men da en intern stammekrig eskalerer, bliver hun som en del af fredsaftalen placeret i et arrangeret ægteskab.

For at Wawa og Dain kan leve sammen, må de flygte væk for at starte et nyt liv, men konsekvenserne af handlingen sætter de fjendtlige krigere på jagt efter dem.

Nu må det elskende par vælge mellem deres hjerter og stammens fremtid, mens landsbyboerne kæmper for at bibeholde deres stammeliv og tilpasse sig de stigende krav om personlig frihed, som omverdenen stiller.

'Tanna' er optaget på Vanuatu, hvor de to instruktører boede i syv måneder og udvekslede mad, ceremonier og eventyr med Yakel-folket. Det er også selvsamme stammefolk, der spiller rollerne i filmen, og baseres på den sande kærlighedshistorie, der var med til at ændre kulturen på øen 20 år siden.

Find opgaver om håndværk & design og madkundskab under undervisningsforløb for udskoling.