Velkommen til UNESCO-samlingen fra Salomonøerne

Jeres lærer har fundet nogle genstande frem fra kassen.

• Hvad tror du genstandene bliver brugt til?

Se videoerne, 'Hverdag og landsbyliv', 'Kost' og 'Konkylie'

Du har nu fået et lille indblik i hvordan en hverdag kan se ud på Salomonøerne. Men hvordan ser din hverdag egentlig ud?

1. Beskriv din hverdag med billeder og tekst.
   
   
2. Hvilke ting fra Salomonøerne kunne du tænke dig var en del af din hverdag?
   
   
3. Hvilke ting fra Salomonøerne er du glad for ikke er en del af din hverdag? 

I kan nu få lidt tid til at kigge lidt i kassen. Se på de flotte skaller og konkylier, og vær nysgerrig på hvordan man mon bruger fiskeudstyret.

Find billeder fra Salomonøerne, se på naturen, menneskene og dyrene.

Når I er færdige, er I helt sikkert klar til at lære noget om koraller. De er nemlig virkelig seje!

Salomonøerne er en øgruppe der består af 6 store øer og 900 mindre øer. Mange af øerne vulkanøer eller atoller. 
Lad os se på hvad en atol egentlig er: 

En atol, er en ringformet koralø med lavvandet lagune sø i midten. De opstår i troperne, især blandt øerne i Det Indiske Ocean og Stillehavet. Herunder Salomonøerne.

1.  Dannelsen af en atol starter med koralvækst langs kysten af en vulkanø.
2. Vulkanøen begynder at synke, men da koralrevet bliver ved med at vokse, synker det derfor ikke.
3. Når vulkanen er sunket ned under havoverfladen, danner koralrevet en ring med en lavvandet lagune i midten.

Her kan I se en video der viser ovenstående (OBS videoen er på engelsk)

Opgaver om vulkanøer og atoller

• Søg på Google Earth og find Salomonøerne.
  
  
• Hvor mange atoller kan du tælle?
  
  
• Find derefter selv atoller, søg f.eks. på google efter navne på atoller, og find dem på Google Earth.
  Skriv navnene på atoller samt deres placering ned.
• Du skal nu vælge en af øer du har fundet, og finde frem til:
  • Hvordan øen er opstået?
  • Hvorfor er den opstået netop der?
  • Er øen en atol eller vulkanø, og hvorfor?
  • Andre vigtige informationer om øen. (er vulkanen stadig aktiv, hvor mange bor på øen osv.)

Lige under havets overflade, finder man et af jordens mest fascinerende steder – Koralrevet.

• Se på korallerne i kassen, ligner de korallerne i havet?

Koralrevet er hjem for millioner af dyr og er med til at skabe de utrolig flotte farver og former. 

Men hvad er en koral egentlig?

Koraller er dyr

Nogen synes at koraller ligner en blanding mellem sten og planter. Men vi virkeligheden er en koral, tusindvis af små dyr der sidder sammen i store kolonier.

Der findes mange tusinde forskellige arter af koraller, men man samler dem i to kategorier:

Hårde koraller, er arkitekterne bag de store og små koralrev. De danner nemlig et hårdt kalkskelet.

De bløde koraller danner et mere bøjeligt skelet.

Billedet her illustrerer hvordan en koral oftest er bygget op.

Se video om korallens opbygning her

Koralrev fylder 0,1% af havet, men 25% af havets dyr lever ved koralrev.

Mange af de fisk der lever blandt korallerne, har kraftige farver og flotte mønstre. Farverne og mønstrene bruges til at finde artsfæller, skræmme og forvirre. Andre fisk gør alt hvad de kan for at skjule sig, ved at ligne omgivelserne.  

• Brug værktøjet Padlet via skoletube. Finde informationer og billeder af de forskellige fisk i koralrevet. 

Kig i posen med alle muslingeskallerne og sneglehusene.

• Leg 'træk en skal'. Her skal i finde sammen med nogen der har trukket samme skal som dig, men uden at vise den.
  
  
• Find fællestræk for gruppens skal/hus og skriv dem ned. I skal finde minimum 3 fællestræk.

De menneskabte klimaforandringer får havets temperatur til at stige. Hvis det fortsætter, risikerer vi at miste vores koralrev for altid, da de er meget følsomme.  
Når temperaturen stiger i havet, forsvinder algerne der er med til at give korallerne energi. Derfor kan man nu se, at korallerne er begyndt at miste deres farve. De blege koraller betyder at algerne er væk, men korallerne er ikke døde. Dog ved vi, at korallerne ikke kan klare sig uden algerne.  
 
De varmere verdenshave er ikke korallernes eneste trussel. Når CO2 –niveauet stiger, bliver havene også surere.  

I skal nu prøve at finde ud af hvad der sker med korallerne når havet bliver surt, ved hjælp af dette forsøg:

• 'Æg i eddike'

Hvert år udledes omkring 8 mio. Tons affald i verdenshavene. Det svarer til en lastbil fuld af plastik bliver tømt ud i havet hvert eneste minut. Se den korte video her, af Plastik Changes, der fortæller om omfanget af skrald i verdenshavene.

Se derefter afsnittet ’Den perfekte strand' (Videoen er på norsk)

• Hvor mange gange i løbet af din dagligdag bruger du noget, der er lavet af plastik?
  
  
• Hvor meget affald genererer din madpakke?
  
  
• Hvad kan man gøre for at undgå at skraldet ender i naturen? 

Bliv bedre til at sortere skrald

Nu har I set afsnittet, og det er jeres tur til at gå rundt i området for at samle skrald. Efter turen skal I sortere skraldet (glas, metal, pap/papir og plastik) 

• Hvad kan genanvendes?
  
  
• Hvordan kan skraldet genanvendes?
  
  
• Hvordan bliver skraldet sorteret på jeres skole?
  
  
• Kan det gøres bedre? - og hvordan? 

Kunstudstilling

I 'Den perfekte strand' bruger de det samlede skrald til at lave et kunstværk. 

Kunst kan bruges som et kommunikationsværktøj til at sprede budskabet om at vi efterlader for meget skrald i vores natur. Det kan være en effektiv måde at sætte tanker i gang og starte spændende samtaler for vores forbrug.  

I skal producere kunst ud fra jeres skrald og herefter lave en kunstudstilling der kan sætte tanker i gang hos udstillingens publikum.  

Inden i går i gang, er det en god ide at aftale på klassen, hvilket budskab I gerne vil give videre i forbindelse med jeres udstilling.  

Lav bioplast og nedbrydningsforsøg  

I kan afslutningsvis prøve at lave jeres eget plastik, og et forsøg der viser hvor lang tid det egentlig tager at nedbryde.

'Bioplast og nedbrydningsforsøg’ 

Når man bor på en ø, langt væk fra det I kender, må man bruge ting og materialer til mange forskellige ting i sin hverdag. 

• Gå på opdagelse i kassen, og se hvor mange ting der egentlig kommer fra naturen

Salomonerne bruger naturen fra lokalområdet til at producere smykker. Find smykkerne fra kassen frem, og se hvilke materialer Salomonerne har brugt.

Hvordan vil smykker fra jeres lokalområde se ud, hvis I kun må bruge hvad I kan finde udenfor?

Nogle af salomonerne bærer en tema.

En tema er et skjold mod det åndelige onde og bæres på brystet eller i panden. 
Den kan også sørge for godt helbred. 
I kassen kan du finde en lille udgave af en tema.

På den hvide plade lavet af en kæmpemusling, sidder et fintudskåret symbol. Nogle steder på Salomonøerne er det bestemte figurer der skal ligne fregatfuglen, en haj, en delfin, eller en skildpadde. Dyr der er vigtige for salomonerne.

Hvilke dyr er vigtige der hvor I bor?

• Nu er det jeres tur til at lave den tema der kan være jeres skjold mod det åndelige onde og sørge for et godt helbred.
  
  Klip runde stykker, hvidt papir/karton ud og lim dit design på i sorte/brune stykker papir/karton. I kan altid blive inspireret af temaen i kassen.

Smykker kan være mange penge værd, men kan du betale med dem?

Faktisk bliver nogle smykker brugt direkte som penge flere steder i Melanesien, også på Salomonøerne.
Shell-money kalder de det, og er en meget gammel møntfod. I kassen finder du en halskæde der er et godt eksempel på shell-money.

Er der noget i jeres omgivelser, der på samme måde kunne bruges som penge? 

Flettet tallerken

I kassen er der flere ting der er flettet. Der er en tallerken, en madkurv og en vifte, der også bruges i madlavningen.

• Design en tallerken af ikke-traditionelt materiale (noget andet end porcelæn/ler/træ/plastik/pap)

Flettede tasker

Find alle de flettede tasker i kassen. 
Disse tasker laves typisk af kvinderne på Salomonøerne, der har lært flettekunst fra barnsben. Taskerne bruges både af mænd og kvinder. 

Taskerne er lavet pandanus- eller bananblade og farvet med enten naturmaterialer eller købefarve.

• I skal nu producere jeres egen taske. Se godt på taskerne fra kassen, og lad dig inspirere af designet.  

På Salomonøerne går man ofte på jagt med slangebøsse eller bue og pil. Slangebøsser bruges og laves både af voksne og børn.

• Find alt fra kassen, som I tror bliver brugt til jagt og fiskeri. Hvilke dyr tror I salomonerne fanger med disse ting?

Slynger er ældgamle jagt- og kampvåben som stadig er i brug på Salomonøerne. Designet er simpelt, udførelsen heller ikke kompliceret, men det kræver temmelig meget øvelse at mestre jagtvåbnet.

• Kan I fremstille jeres egne slynger og skyde til måls med kugler af papir eller tape.
  
  Link til vejledning

OBS: Konstruktion og brug af slangebøsser er ulovlig i Danmark, så hold jer til slyngerne.

I kassen finder I et helt særligt instrument, der bruges til madlavning.

• Undersøg det, og se om I kan gætte hvad det bruges til?

I skal bruge: 

• 2 kg. kartofler og evt. andre tropiske rodfrugter
  
  
• 1 dåse kokosfløde eller hjemmelavet kokosfløde af 2 kokosnødder
  
  
• 2 bundter forårsløg
  
  
• Karry og salt

Opskrift:

1. Skræl rodfrugterne og skær dem i halve. Kog dem i vand med lidt salt i ca. 20 min.
   
   
2. Kom 2 tsk. salt og 2 tsk. karry i og kog videre til rodfrugterne er godt møre og bløde.
   
   
3. Rens 2 bundter forårsløg og skær dem op.
   
   
4. Lige inden servering kommes forårsløgene over retten

Denne ret bages ofte i jordovn. Retten pakkes ind i bananblade og bages i stenene. I Danmark kan vi i stedet bruge bagepapir og ovn. 

I skal bruge: 

• 3 kg. rodfrugter
  
  
• 1 kylling (eller andet kød eller fisk)
  
  
• 1 dåse kokosmælk/fløde eller hjemmelavet kokosfløde af 2 kokosnødder
  
  
• Forårsløg
  
  
• Salt

Opskrift:

1. Skræl rodfrugterne og skær dem i skiver.
   
   
2. Skær kyllingen op i småstykker.
   
   
3. Rens forårsløg og skær dem op.
   
   
4. Fordel rodfrugter, kylling og forårsløg på et stort stykke bagepapir i et ovnfast fad. Hæld kokosfløde over.
   
   
5. Drys med 1 tsk. salt.
   
   
6. Pak retten ind og stil et andet ildfast fad over, så retten er næsten tæt.
   
   
7. Bag i ovnen i 2 timer ved 180 grader.
   
   
8. Retten skæres ud og serveres.

Du skal lave en fremlæggelse inden for det emne din lærer har givet dig.

 
Du kan blive inspireret af alt det du har lært indtil nu. 

• Hvad betyder det at være fattig?
  
  
• Hvorfor Salomonøerne er blevet betegnet som fattig?
  
  
• Læs denne artiklen og få en ide om Salomonøerne stadig bliver betegnet som fattigt.

I har arbejdet med ‘Det truede koralrev’.

• Hvad tror I konsekvenserne kan være hvis koralrevet dør?
  
  
• Læse denne artikel. Den kan give en lille opløftende nyhed om et initiativ der er lavet for at hjælpe koralrevet i en bedre retning.