Jeres lærer har fundet nogle genstande frem fra kassen.
Se videoerne, 'Hverdag og landsbyliv', 'Kost' og 'Konkylie'
Du har nu fået et lille indblik i hvordan en hverdag kan se ud på Salomonøerne. Men hvordan ser din hverdag egentlig ud?
I kan nu få lidt tid til at kigge lidt i kassen. Se på de flotte skaller og konkylier, og vær nysgerrig på hvordan man mon bruger fiskeudstyret.
Find billeder fra Salomonøerne, se på naturen, menneskene og dyrene.
Når I er færdige, er I helt sikkert klar til at lære noget om koraller. De er nemlig virkelig seje!
Salomonøerne består af 6 store øer, og over 900 mindre øer. Og lige under havets overflade, finder man et af jordens mest fascinerende steder – Koralrevet.
Koralrevet er hjem for millioner af dyr og er med til at skabe de utrolig flotte farver og former.
Men hvad er en koral egentlig?
Nogen synes at koraller ligner en blanding mellem sten og planter. Men vi virkeligheden er en koral, tusindvis af små dyr der sidder sammen i store kolonier.
Der findes mange tusinde forskellige arter af koraller, men man samler dem i to kategorier:
Hårde koraller, er arkitekterne bag de store og små koralrev. De danner nemlig et hårdt kalkskelet.
De bløde koraller danner et mere bøjeligt skelet.
Billedet her illustrerer hvordan en koral oftest er bygget op.
Koralrev fylder 0,1% af havet, men 25% af havets dyr lever ved koralrev. Mange af de fisk der lever blandt korallerne, har kraftige farver og flotte mønstre.
Find billeder af flotte fisk der lever i koralrevet.
Måske kan I finde frem til hvad fisken hedder og hvad den spiser.
Kig i posen med alle muslingeskallerne og sneglehusene.
Se derefter afsnittet ’Den perfekte strand' (Videoen er på norsk)
Hvor meget skrald tror I, I kan finde i jeres natur?
Når I kommer hjem, skal I sortere jeres skrald i de rigtige kategorier
Glas | Metal | Papir/Pap | Plastik |
Måske kan I finde flere kategorier?
I 'Den perfekte strand' bruger de det samlede skrald til at lave et kunstværk.
Du skal nu lave dit eget kunstværk ud af det skrald I har samlet sammen.
Når man bor på en ø, langt væk fra det I kender, må man bruge ting og materialer til mange forskellige ting i sin hverdag.
Salomonerne bruger naturen fra lokalområdet til at producere smykker. Find smykkerne fra kassen frem, og se hvilke materialer Salomonerne har brugt.
Hvordan vil smykker fra jeres lokalområde se ud, hvis I kun må bruge hvad I kan finde udenfor?
Nogle af salomonerne bærer en tema.
En tema er et skjold mod det åndelige onde og bæres på brystet eller i panden.
Den kan også sørge for godt helbred.
I kassen kan du finde en lille udgave af en tema.
På den hvide plade lavet af en kæmpemusling, sidder et fintudskåret symbol. Nogle steder på Salomonøerne er det bestemte figurer der skal ligne fregatfuglen, en haj, en delfin, eller en skildpadde. Dyr der er vigtige for salomonerne.
Hvilke dyr er vigtige der hvor I bor?
Smykker kan være mange penge værd, men kan du betale med dem?
Faktisk bliver nogle smykker brugt direkte som penge flere steder i Melanesien, også på Salomonøerne.
Shell-money kalder de det, og er en meget gammel møntfod. I kassen finder du en halskæde der er et godt eksempel på shell-money.
Er der noget i jeres omgivelser, der på samme måde kunne bruges som penge?
I kassen er der flere ting der er flettet. Der er en tallerken, en madkurv og en vifte, der også bruges i madlavningen.
Find alle de flettede tasker i kassen.
Disse tasker laves typisk af kvinderne på Salomonøerne, der har lært flettekunst fra barnsben. Taskerne bruges både af mænd og kvinder.
Taskerne er lavet pandanus- eller bananblade og farvet med enten naturmaterialer eller købefarve.
På Salomonøerne går man ofte på jagt med slangebøsse eller bue og pil. Slangebøsser bruges og laves både af voksne og børn.
Slynger er ældgamle jagt- og kampvåben som stadig er i brug på Salomonøerne. Designet er simpelt, udførelsen heller ikke kompliceret, men det kræver temmelig meget øvelse at mestre jagtvåbnet.
OBS: Konstruktion og brug af slangebøsser er ulovlig i Danmark, så hold jer til slyngerne.
I kassen finder I et helt særligt instrument, der bruges til madlavning.
Denne ret bages ofte i jordovn. Retten pakkes ind i bananblade og bages i stenene. I Danmark kan vi i stedet bruge bagepapir og ovn.
Du skal lave en fremlæggelse inden for det emne din lærer har givet dig.
Du kan blive inspireret af alt det du har lært indtil nu.