Shan Shui betyder Bjerg Vand.
Find Shan Shui maleriet frem fra kassen:
Billedet "Fyrretræet, der byder velkommen til de gule bjerge" er malet af Tian Haoyu på 12 år fra Xindongfang i 2013. I Kina er Shan Shui et klassisk motiv i kinesisk landskabsmaleri og der står ofte et digt i siden af maleriet.
Nu skal du prøve kræfter med dit eget Shan Shui maleri. Find andre Shan Shui-malerier på internettet og lad dig inspirere af dem, når du maler dit eget. Du kan bl.a. bruge denne side til inspiration, og lære mere om teknikker i denne genre.
På maleriet skal der være:
- Mindst ét bjerg
- Noget vand
- Et tegn på civilisation - fx en bygning, en båd eller et menneske
Når du er færdig med dit maleri, skal du skrive et digt, som du synes passer til maleriet. Skriv digtet direkte på maleriet et sted, som du synes skaber balance i billedet.
Du kan signere dit maleri med dit kinesiske navn, som du kan få, ved at klikke her.