Velkommen til UNESCO-samlingen fra Indien
I har lige åbnet en kasse fyldt med spændende og farverige genstande fra byen Seraikella i Indien. Her skal I på opdagelse i en helt anden hverdag, end den I kender fra Danmark. Det er vigtigt, at I er nysgerrige og åbne - så bliver oplevelsen både sjovere og mere lærerig.
I denne kasse kommer I til at lære om livet i Seraikella: om familierne og de mange traditioner. I skal høre om den indiske hverdag, møde nogle af de vigtigste guder i hinduismen og se, hvordan religion, dans og masker er i tæt forbindelse med hinanden.
Det er nemlig den særlige Chhau-dans, som er i fokus - en del af Seraikellas levende kulturarv. Gennem aktiviteter, fortællinger, øvelser, refleksioner og de flotte genstande i kassen kommer I tæt på både hverdagsliv og fest.
God fornøjelse på jeres rejse til Seraikella!
Åbn kassen!
Nu skal I sammen på klassen, åbne kassen fra Seraikella. En helt ny verden med en masse spændende og farverige genstande!
Forundringsrunde
I har nu åbnet kassen og har i fællesskab fundet nogle genstande frem.
- Når I kigger på dem, hvad tror I så disse genstande har været brugt til?
Undersøg på egen hånd
Nu får I lov til selv at kigge i kassen. Se på de flotte masker, de farverige dragter og hverdagsgenstandene. Hvad mon disse ting hver især bruges til? Hvad bruges de tynde pinde med den særlige duft mon til?
Undersøg på nettet
I kan nu i grupper, undersøge Indien og Seraikella på nettet. Dyk ned i billeder og beskrivelser - bygninger, mennesker, guder, mad, osv.
Når I er færdige, er I helt sikkert blevet klogere på, hvordan landet ser ud og er klar til at dykke ned i Seraikellas traditioner og hverdag!
Genstandsliste
Her finder I listen over alle de genstande, som indgår i kassen. Der er både billeder og dybere beskrivelser, af alle de fine ting fra Seraikella!
Listen finder I, ved at klikke her.
Hverdag i Indien & Seraikella
I materialet har I lært om, hvordan hverdagen i Seraikella ser ud.
Her kommer en række opgaver I kan lave på klassen, som gør jer endnu klogere på både jeres egen hverdag og den indiske hverdag.
Sammenligningsøvelse
I skal i grupper sammenligne Danmark og Indien, ud fra informationer på hjemmesiden Globalis: https://globalis.dk/
Her kan I finde en masse faktabaserede informationer omkring Indien og Danmark - eksempelvis landareal, befolkningstal, antallet af børn i hver familie, fattigdomsniveau, klima - og meget mere.
- I grupperne skal I arbejde med at finde forklaringer på, hvorfor tallene ligner hinanden – eller hvorfor de ikke gør.
Undersøgelserne skal bidrage til, at vi sammen får et godt overblik over Indien, før vi går mere i dybden med Seraikella.
Podcastprojekt: "En dag i mit liv – Seraikella vs. Danmark"
Tag med på en lydrejse mellem to verdener!
I par skal I skabe en fiktiv podcast, hvor to unge – én fra Danmark og én fra Seraikella i Indien – fortæller om deres hverdag.
- Hvordan starter deres dag?
- Hvad spiser de?
- Hvad laver de i fritiden?
- Og hvordan er skolen, familien og livet i det hele taget?
Brug det, I har lært fra materialet om Indien, og kombiner det med jeres egne erfaringer fra hverdagen i Danmark.
Målet er at give lytteren et levende og personligt indblik i, hvordan det er at være ung i to vidt forskellige hjørner af verden – og måske opdage, at I har mere til fælles, end I tror.
Tips til jeres podcast:
-
Giv hver person en stemme og personlighed
-
Skriv et manuskript eller stikord til jeres samtale
-
Brug lydeffekter eller musik for at gøre det ekstra levende
-
Hold det kort og præcist – 3 til 5 minutter er rigeligt
Mini-essay
Genstande der fortæller historier – Indien & Danmark
Hver genstand rummer en fortælling. I skal vælge én genstand fra kassen – måske en farverig maske, et særligt smykke eller en røgelsespind – og dykke ned i, hvad den betyder i den indiske kultur. Hvorfor bruges den? Hvilke traditioner, tanker eller følelser er knyttet til den?
Sammenlign derefter med, hvordan vi i Danmark bruger lignende ting – findes der for eksempel danske smykker, masker eller ritualer med samme betydning? Eller betyder tingene noget helt andet hos os?
Form jeres tanker som et mini-essay, hvor I undersøger og reflekterer over, hvordan noget så lille som en genstand kan åbne for større samtaler om kultur, værdier og symbolik.
Omfang: 1-2 sider
Tips til arbejdet:
-
Beskriv genstanden, som om læseren ikke har set den før
-
Brug både fakta og egne refleksioner
-
Tænk over, hvad den siger om det samfund, den stammer fra
-
Brug konkrete danske eksempler som modstykke
Spil cricket!
Som I ved, er cricket Indiens nationalsport, introduceret af briterne - Indiens tidligere koloniherre.
Hvis I på klassen har brug for frisk luft og aktiv læring - stadig med Indien som fokus, kan I selv forsøge jer med en omgang cricket, ligesom det spilles i Seraikella!
Selvom spillet umiddelbart kan se temmelig indviklet ud, er det i grunden blot en udvidet form for rundbold.
Nedenfor finder I instrukser til, hvordan I spiller!
Udstyr
I skal bruge et cricketbat og en tennisbold, samt seks pinde på hver ca. 70 centimeter og to pinde på hver ca. 20 cm. Til markering af linjer, kan kalkfarve eller to hvide snore på hver 1 meter, bruges. Hvis det er nødvendigt at markere banens ydre grænser, kan kegler til dette formål også medbringes.
Banen
Banen er simpel – man skal dog helst spille udendørs, med god plads omkring. Kan dog også spilles i en hal.
På banen stiller I to ”gærder” overfor hinanden med ca. 10 meters afstand (kan forkortes eller udvides – den officielle afstand er 20 m). Gærderne består af tre pinde på hver ca. 70 cm, som stikkes i jorden med ca. 10 cm afstand, så gærdet alt i alt er godt 20 cm bredt. Oven på gærdet lægges én pind på ca. 20 cm (eller to pinde på hver 10 cm), som hviler på gærdet. 60 cm foran hvert gærde afmærkes en streg på ca. 1 m parallelt med gærdet. Hvis man spiller på et stort område, bestemmer man en afgrænsning, gerne cirkulær og min. 30 m i diameter, for hvor langt banen går. Alt udenfor denne afgrænsning kaldes ”out of bounds”.
Spillet
Spillet består af en ”batsman”, som slår til bolden, og et frit antal (helst 2-8) markspillere.
Batsmanen stiller sig foran det ene gærde med front mod det andet. Markspillerne vælger efter tur en kaster, ”bowler”. Bowler skal forsøge at vælte det gærde, batsmanen står foran, ved at kaste fra det modsatte gærde.
Det er batsmanens opgave at forsvare gærdet, så markholdet ikke rammer det med bolden. Desuden skal batsmanen score point ved at slå til bolden og løbe så mange gange som muligt frem og tilbage mellem de to gærder. Markholdet kan lukke et gærde enten ved at kaste bolden så den rammer det ene gærde eller simpelthen ved at berøre det ene gærde med bolden i hånden. Når et gærde er blevet lukket, kan batsmanen ikke løbe hen til det.
Markspillerne skal forsøge at få fat i bolden når batsmanen har slået, og så hurtigt som muligt, få den hen til det ene gærde og lukke det. Hvis markholdet når at lukke gærdet inden batsmanen kommer derhen, eller hvis de griber hans slag, er batsmanen ude og han skifter rolle med en af de andre spillere (efter tur). Spillet kan fortsætte så længe man gider eller indtil en spiller har opnået en aftalt pointscore.
Regler
-
Kasteren “bowler”, tager tilløb bag det modsatte gærde af, hvor batsmanen står. Hvis han kommer tættere på end dette gærde, er der overtrådt.
-
Hvis bowleren vælter batsmanens gærde med bolden, er batsmanen ude.
-
Hvis batsmanen vælter et gærde med battet, er han ude.
-
Hvis batsmanen snitter bolden og denne derefter rammer gærdet, er batsmanen ude.
-
Batsmanen må kun bruge battet. Hvis han stopper et kast med kroppen, der ville have ramt gærdet, er han ude.
-
Hvis en markspiller griber batmanens slag, er batsmanen ude. Hvis markholdet når at lukke et gærde inden batsmanen er nået derhen, er batsmanen ude. Så snart sidstnævnte har begge ben ude over linjen foran gærdet, kan han ikke vende tilbage til sit eget gærde, men skal løbe til det modsatte gærde.
-
Hver bowler kaster én “inning” ad gangen. En inning består af seks kast.
-
Batsmanen må slå bolden i alle retninger – dvs., hvis han kun snitter bolden og denne derefter springer hen bag gærdet, må han også gerne løbe.
Point
Ligesom i rundbold, er det kun den der slår, der kan score point. Batsmanen får ét point, hver gang han kan løbe fra det ene gærde til det andet.
Hvis en batsman slår en bold “out of bounds”, dvs. Uden for den aftalte afgrænsning af banen, kan markholdet ikke lukke gærderne.
Hvis bolden har ramt jorden, inden den gik “out of bounds” får batsman fire point. Hvis bolden derimod er fløjet direkte “out of bounds”, får batsman seks point.
I Seraikella-cricket spiller man ikke med hold, så hver enkelt spiller scorer point til sig selv.
Emnefremlæggelser
I skal i grupper vælge et spændende emne – fx kaster, kønsroller, hverdag, samfund, religion, dans osv.
Sammen skal I forberede en fremlæggelse, hvor I sammenligner emnet med Danmark ved hjælp af 3-6 arbejdsspørgsmål, som I finder herunder.
I skal også vælge nogle genstande fra kassen, som passer til jeres emne – brug dem aktivt i fremlæggelsen for at gøre den levende og interessant!
Samfund & hverdag
Nedenfor finder I spørgsmål, som relaterer sig til samfundet og hverdagen i Indien og Seraikella - og giver jer mulighed for at reflektere over jeres egen hverdag, her i Danmark!
Arbejdsspørgsmål:
-
Hvordan ser en typisk hverdag ud for en familie i Seraikella? Hvilke ligheder og forskelle kan I finde, hvis I sammenligner med jeres egen hverdag?
-
Hvordan påvirker de fem årstider i Seraikella folks aktiviteter og rutiner? Hvordan påvirker årstiderne vores liv i Danmark?
-
Hvad kan man lære om samfundets opbygning i Indien ved at se på Kedar Nath Sahu og hans familie?
-
Hvad betyder det for et samfund, når storfamilien spiller en central rolle? Hvad betyder ‘familie’ for os i Danmark?
-
Hvordan adskiller kvinder og mænds roller i Seraikella sig fra dem, vi ser i Danmark?
-
Hvordan ser en hverdag ud for børn i Indien sammenlignet med jeres egen? Ville I trives i en hverdag som Sumits?
-
Hvad overraskede jer mest ved livet i Seraikella, og hvorfor?
-
Hvad lærer I, når I sammenligner hverdagsliv i Indien og Danmark? Giver det nye perspektiver?
-
Hvilke ting i jeres egen hverdag tager I måske for givet, når I ser på, hvordan andre lever?
Kastesystem & sociale normer
Arbejdsspørgsmål:
-
Hvilken rolle spiller kastesystemet i det moderne Indien? Kan I finde eksempler på social opdeling i Danmark?
-
Er det retfærdigt, at ens fødsel kan afgøre ens muligheder i livet? Hvordan fordeles muligheder i Danmark?
-
Hvad betyder det for et menneske, hvis man bliver betragtet som “uren” eller “udenfor”? Kender vi begreber som “at være udenfor” herhjemme?
Religion & kultur
Arbejdsspørgsmål:
-
Hvilken betydning har hinduismen for indernes liv og kultur, og hvad betegnes som nogle af de vigtige, religiøse traditioner?
-
Hvilken rolle spiller religion for hverdagslivet i Indien? Hvordan adskiller det sig fra religionens rolle i Danmark?
-
Hvilke ritualer findes i Seraikella og hvordan deltager folk i dem?
-
Hvad betyder det at udføre en puja? Kan I tænke på nogle danske traditioner, hvor vi samles om noget vigtigt?
-
Kan religiøse ritualer give fællesskab? Kan man finde samme fællesskab i ikke-religiøse sammenhænge i Danmark?
-
Hvilken rolle spiller symboler i religiøse handlinger i Indien? Kender I til danske traditioner med symboler? Hvilke?
-
Hvad betyder reinkarnation og karma i hinduismen, og hvordan adskiller det sig fra livsopfattelser i Danmark?
-
Hvor mange mennesker bor der i Indien og hvilken by er landets hovedstad?
-
Hvilke sprog tales der i Indien? Tales der kun ét eller findes der flere officielle sprog?
-
Hvad kan vi lære af at undersøge forskellige kulturer?
-
Hvad sker der med vores forståelse af os selv, når vi lærer om andre kulturer?
Traditioner & Chhaudans
Arbejdsspørgsmål:
-
Hvad er en tradition og hvorfor tror I, at vi har dem?
-
Hvordan påvirker kultur og traditioner måden, vi opfatter os selv og andre på?
-
Hvorfor tror I, at nogle traditioner bevares i generationer, mens andre forsvinder? Hvem bestemmer, hvad der ‘bør’ bevares?
-
Er det vigtigt at bevare gamle traditioner som Chhau-dansen – eller skal man udvikle nye former for kultur
-
Har vi i Danmark nogle traditioner, som involverer dans?
-
Hvorfor bruges dans brugt i forskellige sammenhænge og hvad symboliserer dansen?
-
Hvordan bruger Chhau-dansere kroppen og masker til at fortælle historier? Kan vi finde eksempler på sådanne fortællinger i dansk dans, teater eller musik?
-
Hvordan forbereder man sig til en Chhau-forestilling? Hvordan forbereder vi os i Danmark, når vi skal optræde (fx teater, koncerter)?
-
Hvad kan det betyde for en by at være kendt for sin dans og kulturarv? Hvad er Danmark kendt for kulturelt?
-
Chhau-dansen er kun for mænd - hvorfor tror I, at det er sådan? Ville det være accepteret i Danmark?
-
Hvad betyder det at ‘bære en maske’ - både fysisk og symbolsk? Giv gerne eksempler fra både Indien og jeres egen hverdag - hvornår ‘bærer’ I selv masker?
