Udskoling - Fortid | UNESCO Samlingerne

Danmark - Fortiden

I den første del af Danmarkssamlingen – fortid nutid og fremtid, skal I beskæftige jer med fortiden. Ved at kigge på UNESCO’s verdensarv i Danmark, vil I få en fornemmelse af hvilken betydning vores historie og natur har for vores kultur.

I denne del om fortiden bliver I klogere på hvilken organisation UNESCO er, hvad verdensarv er, samt hvilke der findes i Danmark og hvad materiel kulturarv betyder.

Rigtig god fornøjelse!

Hvad er UNESCO?

Vores verden gemmer på mange naturlige og kulturelle skatte, som fortjener opmærksomhed og at blive bevaret. Efter 2. verdenskrigs ødelæggelser, besluttede FN at gøre en indsats for at bevare netop disse skatte. Det førte til at UNESCO lavede Verdensarvslisten. Verdensarvslisten sikrer de naturlige og kulturelle skatte en status som bevaringsværdige, og dermed også en bevaring i fremtiden. Mere end 1000 natur- og kulturområder verden over er i dag at finde på verdensarvslisten.

Hvad betyder det når noget er bevaringsværdigt?

Naturområder som søer, koralrev, bjergkæder, gletsjere, skove og ørkener og områder med kulturel betydning som bygningsværker, kvarterer og hele byer har mulighed for at blive optager på UNESCO’s verdensarvsliste.

Hvad er materiel kulturarv?

Kulturarv er et begreb, der beskriver kulturelle elementer, som vi anser for at være vigtige for at bevare minder om fortiden og skabe fælles forståelse af den.

Materiel kulturarv refererer til fysiske genstande, bygninger, monumenter og steder, som har en særlig kulturel, historisk eller æstetisk betydning. Det kan være alt fra gamle borge, kirker og gravmonumenter til kunstværker, redskaber, møbler og traditionelle bygninger. Disse ting repræsenterer tidligere tiders liv, tro og teknologier, og de er vigtige for vores forståelse af fortiden og for at bevare vores fælles historie. Ved at beskytte og bevare materiel kulturarv sørger vi for, at fremtidige generationer også kan lære om og få glæde af denne del af vores arv.

Opgave – Find materiel kulturarv i jeres område

Danmark har mange eksempler på materiel kulturarv, som er de fysiske genstande og bygninger, der er vigtige for vores historie. Det kan være alt fra gamle kirker, borge, kunstværker til redskaber og møbler, som vores forfædre har brugt. I denne opgave skal I undersøge et lokalt/regionalt materielt kulturarvssted og lave en præsentation af det. Altså en lokal kirke, bygning, monument (evt. regionalt), som I mener fortæller noget om fortiden.

Hvad er UNESCO's verdensarv?

Vores verden gemmer på mange naturlige og kulturelle skatte, som fortjener opmærksomhed og bevaring. Efter 2. verdenskrigs ødelæggelser besluttede FN at gøre en indsats for at bevare netop disse skatte. Det førte til, at UNESCO skulle administrere Verdensarvslisten. Verdensarvslisten sikrer de naturlige og kulturelle skatte en status som bevaringsværdig, og dermed også en bevaring i fremtiden. Mere end 1000 natur- og kulturområder verden over er i dag at finde på verdensarvslisten.

Når et natur- eller kulturområde bliver optaget på listen, kan det have stor betydning for det omkringliggende samfund. Med denne status følger der ofte en mulighed for øget turisme, og hermed også bevarelse og vækst i lokalområdet. Udover den stigende turisme og prestigefyldte anerkendelse som verdensarv har de enkelte områder muligheden for at modtage midler til opretholdelse og restauration fra ‘World Heritage Fund’. En status som verdensarv forpligter nemlig til at beskytte, bevare og udbrede kendskabet til stedet.

Naturområder som søer, koralrev, bjergkæder, gletsjere, skove og ørkener og områder med kulturel betydning som bygninger, kvarterer og hele byer har mulighed for at blive optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. De vigtigste elementer for optagelse på listen er, at stedet har af en naturlig, historisk eller kulturel betydning, der er vigtigt for lokalområdets arv og dermed også vores samlede verdensarv.

I kan læse meget mere om UNESCO’s verdensarv her.

I kan også vælge at se videoerne herunder, for at blive klogere på UNESCO verdensarv.

Video lavet af UNESCO

Video lavet af Nationalpark Vadehavet

Opgave - Find verdensarv

Ekstraopgaver

Find verdensarvsstederne herunder.

De er alle markeret med enten en rød firkant eller cirkel. Det betyder, at de er i truede.

Hvad betyder det når dyr er truet?
Hvad tror I det betyder at verdensarvssteder kan være truet?

Når I finder verdensarvsstederne herunder, så kan I prøve at snakke om hvorfor stederne er truet.

Mount Nimba Strict Nature Reserve, beliggende mellem Elfenbenskysten og Guinea, er et "vandtårn" med omkring halvtreds kilder og domineres af en bjergkæde. Reservatet strækker sig over 17.540 ha, hvoraf 12.540 ha ligger i Guinea og 5.000 ha i Elfenbenskysten. Området rummer en rig og unik flora og fauna, herunder truede arter som Nimba Odder-spidsmusen (Nimba otter shrew), Nimbaphrynoides (en frøart), samt chimpanser der bruger værktøj.

Reservatet har en enestående biodiversitet med over 317 hvirveldyrsarter og mere end 2.500 hvirvelløse arter. Mange af arterne kan kun findes lige netop her. Skovene dækker de lavere skråninger, mens bjergsavanner dominerer højere oppe. Over 2.000 plantearter er registreret her - herunder flere endemiske.

Trusler mod området omfatter minedrift og pres fra nærliggende befolkninger, som bruger området til landbrug og kvægdrift, samt omfattende krybskytteri. Effektiv forvaltning og samarbejde med de lokale samfund er afgørende for at bevare områdets integritet.
Coro og havnen La Vela i Venezuela, grundlagt i 1527, er en historisk by kendt for sin unikke jordarkitektur, der kombinerer spanske Mudéjar og hollandske byggeteknikker. Byen, som var Venezuelas første hovedstad, har bevaret sin oprindelige byplanlægning og mange af sine bygninger. Disse er opført med traditionelle jordteknikker som adobe og bahareque, der stadig bruges i dag.

Selvom området har været truet af klimaforandringer og byudvikling, er store dele af dets arkitektur og urbane landskab intakte. Coro og La Vela er beskyttet af lovgivning, og efter kraftige regnskyl i 2005 blev området optaget på UNESCO's liste over verdensarv i fare. For at bevare byen er der blevet indført en forvaltningsplan, som involverer lokale myndigheder og samfundsråd i bevaringsarbejdet.
The Old City of Sana'a i Yemen ligger i en bjergdal i 2.200 meters højde, og er kendetegnet ved tætpakkede flere etager høje tårne af stampet jord og brændt mursten udsmykket med geometriske mønstre. Byen, som har været beboet i mere end 2.500 år, blev et vigtigt handelscenter i det 1. århundrede e.Kr. og senere en central by for spredningen af islam. Sana'a er enestående med sin velbevarede byplan og arkitektur, der afspejler islams tidlige år - herunder Den Store Moské der blev bygget kort efter profetens levetid.

Byens integritet trues dog af moderne udvikling såsom hoteller og telekommunikationstårne, der påvirker det visuelle landskab. Samtidig skaber sociale og økonomiske ændringer pres på byen og dens traditionelle boliger og offentlige rum.

Sana'a er beskyttet, og der er udarbejdet en bevaringsplan for byen. General Organization for the Preservation of the Historic Cities of Yemen (GOPHCY) arbejder på at styrke byens bevaringsindsats, og en bufferzone anbefales for yderligere at beskytte området. Planen sigter mod at balancere mellem kommercielle og beboelsesaktiviteter og sikre en bæredygtig fremtid for den gamle by.

UNESCO's verdensarv i Danmark

I Danmark er vi så heldige at have 8 områder på UNESCO’s verdensarvsliste. Jelling Monumenterne, Stevns Klint, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Vadehavet, Christiansfeld, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland og de fem arkæologiske ringborge (Aggersborg, Fyrkat, Nonnebakken, Trelleborg og Borgring). Læs om verdensarvsstederne herunder.

Roskilde Domkirke blev udpeget af UNESCO til verdensarv i 1995, og er et af Danmarks absolutte mesterværker inden for arkitekturen!
Den er udpeget som umistelig kulturarv af to årsager: Med sine ca. 2,5 millioner røde sten er det et af de første store teglstensbyggerier i Nordeuropa. Derfor var byggeriet af kirken afgørende for udbredelsen af teglsten i Nordeuropa. Yderligere giver Domkirken et enestående overblik over 800 års arkitekturhistorie igennem de mange kapeller og i kraft af sin status som kongelig gravkirke.

Domkirken er et af de vigtigste monumenter i Danmark. Den blev opført i det 12. og 13. århundrede, og har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder. Kirken rummer 40 konge- og dronningegrave. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de monarkernes, kirkens og Danmarks historie.

Domkirkens ca. 2,5 millioner røde sten kaldes for tegl, som er brændte bygningssten. I middelalderen produceredes store mursten i håndforme. Det var små trærammer, som man fyldte med ler. Leret skulle æltes godt og blandes med sand. Derefter fjernedes formen, og murstenene kunne tørre i solen. Det er måske her i processen, at en hund har trådt på det våde ler og efterladt de potespor, der kan ses på enkelte sten i Domkirken i dag. Det gjorde man af den overbevisning, at det bragte held. Til sidst brændtes stenen ved over 1000 graders varme.

Roskilde Domkirke er på listen, da den viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier over et tidsrum eller inden for et kulturområde i verden. Her er der tale om udvikling inden for arkitektur, teknologi, monumentalkunst, byplanlægning eller landskabsudformning (kriterie 2). Domkirken er også på listen, da den bærer et enestående, eller i det mindste sjældent, vidnesbyrd om kulturelle traditioner eller om en levende eller uddød civilisation (kriterie 3).

Kulturarvsstyrelsen har lavet en video om Roskilde Domkirke. Se den her.

Genstande i samlingen: Teglsten fra Roskilde domkirke, fra 1400-tallet.

Parforcejagtlandskabet der består af Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave og Hegn er ikke bare skøn natur. Skovene er indrettet som en scene for den mest storslåede af alle jagtformer: Parforcejagt. Derfor er skovene også enestående kulturområder, der fortæller om Kong Christian V’s enorme magt, og hans behov for at demonstrere den ved at kontrollere naturen.

Skovene har kilometervis af gamle jagtveje, der krydses i et avanceret system, der gjorde det muligt at drive parforcejagt. Parforcejagt bliver med nutidsøjne set som en bestialsk jagtform, blandt andet fordi det ikke handler om at få mad på bordet, men mere er et show. I 1600-tallet var det dog højeste mode i hele Europa. For Christian V handlede det om selviscenesættelse. Med skovene og parforcejagt kunne han vise, at han var en magtfuld konge, der herskede over både mennesker, dyr og natur.

Kongen spillede selvfølgelig hovedrollen i parforcejagten. Det var kongen, der indbød til den og hans fornemme gæster deltog eller opholdt sig et sted centralt i skoven under jagten. Imens forfulgte jægere til hest og med hunde et udvalgt byttedyr - oftest en stor kronhjort - for at udmatte det så meget, at kongen kunne dræbe byttet med en hirschfænger, som er en lang dolk. Hundene de har brugt til denne jagtform, har med høj sandsynlighed været granddanois.
Læs mere om Parforcejagtens fem faser via linket her.

Her har I mulighed for at skabe jer et historisk overblik over historien om de nordsjællandske skove. Nederst på hjemmesiden her finder I en fin tidslinje.

Parforcejagtlandskabet Nordsjælland har lavet en video der viser de enorme områder og det avancerede jagtvejssystem. Se den her.

Parforcejagtlandskabet Nordsjælland viser en vigtig udveksling af menneskelige værdier over et tidsrum eller inden for et kulturområde i verden. Af udvikling inden for arkitektur, teknologi, monumentalkunst, byplanlægning eller landskabsudformning (kriterie 2). Det er et fremragende eksempel på en type bygningsværk, arkitektonisk eller teknologisk samling, der illustrerer et eller flere betydelige trin i menneskets historie (kriterie 4).

Genstand i samlingen: Miniatureudgave af en hjort.

Opgave - Undersøg og placer verdensarven

Find genstandene, der hører til denne del om verdensarv i Danmark, i samlingen frem. (Miniatureudgave af Jellingestenen, Kridt, Kalk, Fiskeler, Luckybamsen, Teglsten, Miniatureudgave af Holder Danske, Kiselalge, Herrnhut stjerne, Hjort og Vikingefigurerne). Find derudover også det store danmarkskort frem og placér det på et bord eller på gulvet.

Opgave – Kreativ præsentation af et dansk verdensarvssted

I skal nu dykke ned i et af verdensarvsstederne i Danmark, og formidle det på en anderledes og kreativ måde. Præsentationen skal være spændende og informativ, men der skal også være noget, der skiller sig ud fra en almindelig mundtlig fremlæggelse. Sådan gør I:

Opgave – Natur i verdensarv

I denne opgave skal I undersøge den unikke natur og kulturarv, som findes på verdensarvsstederne Vadehavet, Stevns Klint og Parforcejagtlandskabet. I skal analysere, hvordan naturen og menneskets indflydelse har formet disse områder, og hvordan vi kan beskytte og bevare dem. Opgaven er opdelt, så der er forskellige fokusområder afhængigt af, hvilket sted I vælger.

Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder og et hotspot for biodiversitet. Jeres opgave er at analysere de økologiske sammenhænge i Vadehavet og vurdere menneskets indflydelse på området.

Delopgaver:

1) Fugle: Trækfuglenes afhængighed af Vadehavet

a) Undersøg betydningen af Vadehavet som raste- og fourageringsområde for trækfugle.

b) Vælg mindst to trækfugle og undersøg:

I. Hvorfor er Vadehavet en ressource under fuglenes træk?

II. Hvilken føde finder fuglene her, og hvordan påvirkes de af sæsonændringerne?

c) Undersøg og beskriv hvad der kan påvirke trækfuglenes overlevelse (fx. Klimaændringer eller menneskelige aktiviteter).

d) Lav en bevaringsstrategi der kan beskytte fuglene på lang sigt.

2) Økosystemets dynamik: Livet under overfladen

a) Undersøg og forklar tidevandszonen i Vadehavet.

b) Vælg mindst to arter fra havbunden (fx. Sandorm, blåmusling) og undersøg:

I. Hvordan har de tilpasset sig tidevandets konstante skiften mellem høj- og lavvande?

II. Hvilken rolle spiller de i økosystemet?

c) Lav en model der viser, hvordan dyrene i tidevandszonen er afhængige af hinanden og evt. påvirkes af ændringer i miljøet.

d) Diskutér hvordan udvinding af ressourcer som fiskeri eller skaldyrsopdræt kan påvirke økosystemets balance.

3) Menneskets indflydelse

a) Undersøg hvordan menneskets aktiviteter (digebygning, turisme, skibsfart osv.) påvirker Vadehavets økosystem.

b) Udvælg et specifikt menneskeligt indgreb og undersøg:

I. Hvordan det har ændret økosystemets dynamik.

ll. Hvilke konflikter der opstår mellem naturbevarelse og menneskelig udnyttelse af området.

Parforcejagtlandskabet er en historisk skov med stærke forbindelser til jagt og kongemagt. Jeres opgave er at analysere, hvordan dette menneskabte landskab, fungerer som levested for forskellige arter, og hvordan menneskets indflydelse har formet området.

Delopgaver:

1) Skovens økosystem: Dyrenes adfærd og tilpasning

a) Vælg mindst to store pattedyr der lever i skoven.

b) Undersøg og beskriv:

I. Hvordan bruger de det parforceformede landskab til at bevæge sig omkring og finde føde?

II. Hvordan har deres adfærd ændret sig i forhold til tidligere tiders jagt og moderne menneskelige aktiviteter (fx. rekreativ brug af området)?

c) Undersøg hvordan jagt i dag regulerer dyrebestanden i Parforcejagtlandskabet, og hvilke økologiske konsekvenser dette har.

d) Diskutér dilemmaer mellem vildtforvaltning og naturbeskyttelse i et menneskeskabt miljø.

2) Fuglelivet: Tilpasning i et menneskabt landskab

a) Vælg mindst to fuglearter, der lever i Parforcejagtlandskabet, og undersøg:

I. Hvordan har fuglene tilpasset sig skovmiljøet og den ændrede skovstruktur (fx. Oprydning af døde træer, anlæg af veje)?

II. Hvilken rolle spiller træernes alder og skovens sammensætning for fuglenes levevilkår?

III. Bør der tages særlige hensyn til fuglelivet i skovforvaltningen, og hvorfor?

3) Skovens struktur: Fra menneskabt jagtområde til biodiversitets-hotspot

a) Undersøg skovens struktur (træarter, lagdeling, lysindfald), og hvordan den er blevet påvirket af de historiske parforcejagter.

b) Undersøg:

I. Hvordan den oprindelige jagtform, hvor landskabet blev planlagt til jagt, har haft indflydelse på biodiversiteten.

II. Hvilke konsekvenser det parforcejagtlandskab, med sine lige veje og åbne pladser har haft for skovens naturlige udvikling.

c) Diskutér hvordan skovens nuværende tilstand som verdensarvsområde kan fremme biodiversiteten samtidig med at man bevarer de kulturelle elementer. Herunder hvilke kompromiser der kan findes mellem at beskytte kulturarven og samtidig fremme et naturligt skovmiljø.

Stevns Klint er ikke kun et imponerende naturområde, men også en vigtig geologisk lokalitet med lag af kridt, kalk og fiskeler, som rummer spor fra Jordens dramatiske historie. Dette område giver indsigt i livet og naturforholdene for millioner af år siden - herunder en tid præget af store omvæltninger og masseudryddelser.

I denne opgave skal I dykke ned i Stevns Klints unikke geologiske og økologiske betydning. Ved at undersøge både geologien og fortidsdyret Lucky vil I få en dybere forståelse af, hvordan livet og miljøet har udviklet sig gennem tiden.
Brug gerne de geologiske prøver som kridt, kalk og fiskeler, der findes i kassen.

Delopgaver:

1) Geologi: Kalk, kridt og fiskeler

a) Gå i dybden med de geologiske lag ved Stevns Klint: Beskriv forskellene mellem kridt, kalk og fiskeler med fokus på deres oprindelse, sammensætning og geologiske betydning.

b) Undersøg fiskelerlaget og dets rolle som geologisk markør for en af Jordens store masseudryddelser. Hvilke elementer i fiskeleret, som f.eks. iridiumindholdet, kan relateres til en global katastrofe?

c) Tegn en model af Stevns Klints lagopdeling med fokus på kridt, kalk og fiskeler. Inddrag forklaringer om hvordan disse lag blev dannet.

2) Fortidsdyret Lucky og massedødens aftryk

a) Undersøg fortidsdyret Lucky. Hvilken type dyr var Lucky, og hvilke træk havde det, som gjorde det egnet til at overleve?
I kan med fordel bruge disse hjemmesider:
https://www.nationalgeographic.com/science/article/every-tooth-is-correct-every-whisker-is-correct

https://stevnsklint.dk/viden/hvad-skete-der/efter-katastrofen

b) Hvordan kan Lucky, andre fossiler og lagene ved Stevns Klint give os en forståelse af økosystemerne før og efter masseudryddelsen?

c) Hvordan giver studiet af Lucky os indsigt i biodiversitetens skrøbelighed og tilpasningsevne?

3) Tilpasninger i Kalklandskabet

a) Vælg en nutidig plante og et dyr der lever i kalkområderne omkring Stevns Klint.

b) Undersøg deres tilpasninger. Hvilke særlige tilpasninger gør det muligt for dem at overleve i det kalkrige miljø?

c) Diskutér plantens rolle i økosystemet ved Stevns Klint. Hvordan bidrager planten til jordstabilitet, og fungerer den som fødekilde for andre arter?

Danmark - Fortiden

Hvad er UNESCO?

Hvad betyder det når noget er bevaringsværdigt?

Naturområder som søer, koralrev, bjergkæder, gletsjere, skove og ørkener og områder med kulturel betydning som bygningsværker, kvarterer og hele byer har mulighed for at blive optager på UNESCO’s verdensarvsliste.

Hvad er materiel kulturarv?

Kulturarv er et begreb, der beskriver kulturelle elementer, som vi anser for at være vigtige for at bevare minder om fortiden og skabe fælles forståelse af den.

Opgave – Find materiel kulturarv i jeres område

1. I skal undersøge stedet:

Find ud af hvornår og hvorfor stedet blev bygget eller skabt.

Hvad er dets historiske betydning? Hvorfor er det vigtigt for Danmark/byen/området?

Hvilken funktion havde det, og hvordan blev det brugt?

Hvorfor er det vigtigt at bevare dette sted i dag?

2. I skal også forberede en præsentation

Find billeder af det sted I har valgt.

Skriv en kort tekst om stedets historie og betydning.

Diskutér hvordan dette sted fortæller noget om den tid, det blev bygget i, og hvordan det har påvirket vores nutid.

3. Har I tænkt over:

Hvad tror I, ville ske, hvis vi ikke bevarede vores materielle kulturarv?

Ville vi miste noget vigtigt af vores historie og identitet?

Hvad er UNESCO's verdensarv?

I kan læse meget mere om UNESCO’s verdensarv her.

I kan også vælge at se videoerne herunder, for at blive klogere på UNESCO verdensarv.

Video lavet af UNESCO

Video lavet af Nationalpark Vadehavet

Opgave - Find verdensarv

1.

Brug hjemmesiden her for at løse opgaven. Hjemmesiden er på engelsk og derfor er det en opgave I skal løse sammen, med hjælp fra jeres lærer.

Brug kortet på hjemmesiden til først at finde nogle af verdensarvssteder der er markeret med en gul firkant.

Kan I se hvad de steder har til fælles?

2.

Nu skal I finde nogle af de verdensarvssteder på kortet der er markeret med en grøn cirkel.

Kan I se hvad de steder har til fælles?

3.

Ekstraopgaver

Find verdensarvsstederne herunder.

De er alle markeret med enten en rød firkant eller cirkel. Det betyder, at de er i truede.

Hvad betyder det når dyr er truet?

Hvad tror I det betyder at verdensarvssteder kan være truet?

Når I finder verdensarvsstederne herunder, så kan I prøve at snakke om hvorfor stederne er truet.

Trusler mod området omfatter minedrift og pres fra nærliggende befolkninger, som bruger området til landbrug og kvægdrift, samt omfattende krybskytteri. Effektiv forvaltning og samarbejde med de lokale samfund er afgørende for at bevare områdets integritet.

UNESCO's verdensarv i Danmark

Jelling-monumenterne

I 1994 blev kirken, runestenene og højene i Jelling som de første i Danmark optaget på verdensarvslisten. Begrundelsen følger her:

Monumenterne i Jelling blev skabt for mere end 1000 år siden for at vise eftertiden at:

Her samledes landet til et rige.

Her optræder navnet Danmark for første gang.

Her blev kristendommen den officielle religion i Danmark.

Her præsenteredes den kongeslægt, hvis efterkommere har siddet på den danske trone lige siden.

Her står symbolet på grundlæggelsen af den danske nation.

Her markeredes ændringen fra et nordisk hedensk samfund til en europæisk kristen civilisation.

På den baggrund kan vi sige, at den danske nation blev altså født og skabt i Jelling.

25 år senere i 2019 blev skibssætningen og palisaden gjort til en del af verdensarvsområdet.

Jelling er på listen som et sted, der viser udvikling af arkitektur, teknologi, kunst, byplanlægning eller landskabsopbygning, som igen viser en betydende forandring og udveksling af menneskelige værdier og kultur (kriterie 2).

Kulturarvsstyrelsen har lavet en video om Jellingemonumenterne. Se den her.

Genstand i samlingen: Miniatureudgave af Jellingestenen.

Stevns Klint

Stevns Klint er på verdensarvslisten som et fremragende eksempel på hovedperioder i Jordens historie. Det er et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer eller betydningsfulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn (kriterie 8).

I kan med fordel se video her. Videoen er lavet af Kulturarvsstyrelsen.

På Stevns Klints egen hjemmeside kan I søge meget mere viden om før, under, og efter katastrofen for 66 millioner år siden.

Opgave - Placer kalk, kridt og fiskeler i den rigtige rækkefølge, som illustration.

Opgave - Undersøg kalken, kridtet og fiskeleret. Måske I er heldige at finde forsteninger.

Genstande i samlingen: Kalk, kridt og fiskeler.

Roskilde Domkirke

Domkirken er et af de vigtigste monumenter i Danmark. Den blev opført i det 12. og 13. århundrede, og har været kongefamiliens gravkirke gennem århundreder. Kirken rummer 40 konge- og dronningegrave. Sammen med kalkmalerier og kunst fortæller de monarkernes, kirkens og Danmarks historie.

Kulturarvsstyrelsen har lavet en video om Roskilde Domkirke. Se den her.

Genstande i samlingen: Teglsten fra Roskilde domkirke, fra 1400-tallet.

Kronborg Slot

Kulturarvsstyrelsen har lavet en video om Kronborg Slot. Se den her.

Genstande i samlingen: Miniatureudgave af Holger Danske

Vadehavet

Den danske del af Vadehavet blev optaget i Verdensarv Vadehavet i 2014. Den tyske og nederlandske del har været UNESCO verdensarv siden 2009. Den danske del afventede oprettelsen af Nationalparken, og blev derfor den først optaget i verdensarven i 2014.

De tre lande er fælles om verdensarven gennem det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Landene samarbejder blandt andet om naturovervågning og –beskyttelse. Det har de gjort siden 1982.

Derefter skal I se Nationalpark Vadehavets video, der beskriver vadehavets universelle værdier. Se videoen her.Videoen er vigtig, fordi den nævner kiselalgerne, som er vigtige for hele dyrelivet ved vadehavet, og det er også derfor kiselalgen findes som genstand i Danmarkssamlingen.

Genstande i samlingen: 3D printet forstørrelse af en Kiselalge.

Christiansfeld

Christiansfeld er på listen som et enestående bevis på en kulturel tradition, der stadig eksisterer (kriterie 3), og som et enestående eksempel på en arkitektur, som illustrerer et bestemt trin i menneskets historie (kriterie 4).

Christiansfeld har lavet en video I kan se for at få en forståelse af, hvad Brødremenigheden er. Se den her.

Genstand i samlingen: Herrnhut-stjerne

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland

Her har I mulighed for at skabe jer et historisk overblik over historien om de nordsjællandske skove. Nederst på hjemmesiden her finder I en fin tidslinje.Parforcejagtlandskabet Nordsjælland har lavet en video der viser de enorme områder og det avancerede jagtvejssystem. Se den her.

Brug hjemmesiden her for at løse opgaven.
Hjemmesiden er på engelsk og derfor er det en opgave I skal løse sammen, med hjælp fra jeres lærer.

Derefter skal I se Nationalpark Vadehavets video, der beskriver vadehavets universelle værdier. Se videoen her.
Videoen er vigtig, fordi den nævner kiselalgerne, som er vigtige for hele dyrelivet ved vadehavet, og det er også derfor kiselalgen findes som genstand i Danmarkssamlingen.

Her har I mulighed for at skabe jer et historisk overblik over historien om de nordsjællandske skove. Nederst på hjemmesiden her finder I en fin tidslinje.

Parforcejagtlandskabet Nordsjælland har lavet en video der viser de enorme områder og det avancerede jagtvejssystem. Se den her.

Videoen her som Nordjyske Museer har lavet, viser hvor store ringborgene har været, og giver derudover en rigtig god stemning af tidens storhed.
Vesthimmerlands Museum har lavet videoen her, hvor arkæolog Simon Kjær Nielsen fortæller om ringborgenes opbygning og tager udgangspunkt i Aggersborg.

Når alle genstandene er på kortet, skal I snakke om, hvorfor de hører hjemme netop dér.
Er I klar til at gå på opdagelse i Danmarks historie?