• Find ud af hvornår og hvorfor stedet blev bygget eller skabt.

• Har stedet en historie?

• Hvilken funktion havde det, og hvordan blev det brugt?

  • Bliver det brugt på samme måde i dag?

• Hvorfor er det vigtigt at bevare dette sted i dag?

• Tegn eller find billeder af det sted, I har valgt.

• Skriv en kort tekst om stedets historie og betydning.

• Fortælle om hvordan dette sted, fortæller noget om den tid, det blev bygget i, og hvordan det har påvirket vores nutid. 

Hvad tror I, ville ske, hvis vi ikke bevarede vores materielle kulturarv?

Ville vi miste noget vigtigt af vores historie og identitet? 

Brug hjemmesiden her for at løse opgaven.
Hjemmesiden er på engelsk og derfor er det en opgave I skal løse sammen, med hjælp fra jeres lærer.

Brug kortet på hjemmesiden til først at finde nogle af verdensarvssteder  der er markeret med en gul firkant.

• Kan I se hvad de steder har til fælles?

Nu skal I finde nogle af de verdensarvssteder på kortet der er markeret med en grøn cirkel.

• Kan I se hvad de steder har til fælles?

Ekstraopgaver

Find verdensarvsstederne herunder. 

De er alle markeret med enten en rød firkant eller cirkel. Det betyder, at de er truede.

• Hvad betyder det, når et dyr er truet?

• Hvad tror I det betyder, at verdensarvssteder kan være truet?

Her er tre truede verdensarvssteder, prøv om I kan finde dem på kortet. Hvis I klikker jer videre, kan I også se billeder fra stederne.

• Mount Nimba Strict Nature Reserve

  • Truet af minedrift, landbrug og krybskytteri

• Coro og La Vela

  • Truet af klimaforandringer og byudvikling

• The Old City of Sana'a

  • Trues af turisme og byudvikling

I kan også give jer i kast med at beskrive et helt fjerde verdensarvssted der er truet.

Jelling er et helt særligt sted. I 1994 kom Jelling-monumenterne på UNESCO’s verdensarvsliste som de første i Danmark. Hvorfor? Fordi Jelling er stedet, hvor Danmarks historie begyndte for mere end 1000 år siden!

Her er hvad Jelling fortæller os:

• Det var her, Danmark blev samlet til ét rige.

• Det er her, navnet Danmark nævnes for allerførste gang.

• Her blev kristendommen Danmarks officielle religion.

• Det er her, den kongeslægt begyndte, som stadig sidder på tronen i dag.

I Jelling står også to kæmpestore høje og de berømte runesten. Runestenene blev rejst for at fortælle eftertiden om disse vigtige begivenheder. For 25 år siden, i 2019, blev skibssætningen og palisaden i området også en del af verdensarven.

Så hvis du vil lære om, hvordan Danmark blev til, er Jelling stedet at besøge!

Genstand i samlingen: Miniatureudgave af Jellingestenen.

I kan med fordel arbejde med materialet her, for at lære mere om Jellingestenene. Siden tager, i første video, Svend Tveskægs perspektiv på historien, om tilblivelsen af Jellingestenene.

Siden fører jer igennem denne tids vigtige personer, men gennemgår også vikingetidens vigtige emner.

Stevns Klint kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2014. Hvorfor? Fordi det er et af de bedste steder i verden at se sporene efter en kæmpestor asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden!

Sporene fra asteroiden findes i et tyndt lag, der kaldes fiskeler. Det ligger mellem klintens lag af kridt og kalk. Fiskeleret er spændende, fordi det indeholder små rester fra asteroiden og de klipper og jordlag, der blev slynget op i luften, da den ramte. Selvom asteroiden landede langt væk i det, vi i dag kalder Mexico, kan vi stadig finde sporene her i Danmark!

Fiskeleret er ikke altid let at finde. Nogle steder er det under vandet, og andre steder er det farligt at gå tæt på klinten, fordi der kan ske klinteskred. Derfor er det vigtigt at være forsigtig og vide, at man ikke må fjerne fiskeler fra klinten, fordi hele området er fredet. Det fiskeler, du kan se i samlingen, kommer fra nedfaldne blokke, som naturen selv har løsnet.

• • Opgave - Placer kalk, kridt og fiskeler i den rigtige rækkefølge, så de ligger som lagene ved Stevns Klint.

• Opgave - Undersøg kalken, kridtet og fiskeleret. Hvordan er de forskellige?
  Måske I er heldige at finde forsteninger.

Genstande i samlingen: Kalk, kridt og fiskeler.

Roskilde Domkirke er noget helt særligt! I 1995 blev den optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, fordi den er en af Danmarks største skatte inden for arkitektur.

Der er to grunde til, at Domkirken er så speciel:

1. Den er bygget af omkring 2,5 millioner røde mursten, som kaldes tegl. Det var en af de første store bygninger i Nordeuropa, der blev lavet af teglsten. Det gjorde, at andre også begyndte at bruge teglsten i deres bygninger.

2. Domkirken viser 800 års arkitekturhistorie! Når man går rundt i kirken og ser de mange kapeller, kan man se, hvordan bygninger har forandret sig gennem århundreder.

Hvordan lavede man mursten dengang?
For mange hundrede år siden lavede man mursten i hånden. Først fyldte man ler i små trærammer, der fungerede som forme. Leret blev æltet godt og blandet med sand, så det var nemt at arbejde med. Når formen blev fjernet, tørrede murstenen i solen.

Nogle gange gik en hund over de våde sten og satte små potespor i dem. Det gjorde man ikke noget ved, for man troede, at det bragte held! Til sidst blev murstenene brændt ved over 1000 graders varme, så de blev hårde og kunne bruges til at bygge med.

Vidste du, at du stadig kan finde mursten med potespor i Roskilde Domkirke i dag? Prøv at kigge godt efter, næste gang du besøger kirken!

Genstande i samlingen: Teglsten fra Roskilde domkirke, fra 1400-tallet.

Kronborg Slot blev bygget for længe siden – helt tilbage i 1574! Det er et rigtigt gammelt og flot slot, og selvom det er over 500 år gammelt, står de store grundsten stadig præcis, som de gjorde dengang. Når man bygger noget nyt på slottet, bruger man de samme gamle metoder som for mange hundrede år siden.

I år 2000 kom Kronborg Slot med på UNESCO’s verdensarvsliste, fordi slottet har en vigtig historie. Det spillede en stor rolle i Danmark og verden, især fra 1600- til 1800-tallet.

Men vidste du, at Kronborg blev ramt af en kæmpestor brand i 1629? Ilden ødelagde næsten hele slottet – malerier, møbler og mange andre ting forsvandt i flammerne. Kun slotskirken overlevede. Kong Christian IV fik heldigvis bygget slottet op igen, og i dag står det som et af de flotteste renæssanceslotte i hele Nordeuropa!

Kronborg er også kendt som Hamlets Slot. Hamlet er en berømt historie, som den store forfatter William Shakespeare skrev i 1603. Man siger, at Kronborg var en af de ting, der gav ham idéen til stykket.

På Kronborg kan du også møde Holger Danske. Han er en kæmpestor stenfigur, som bor nede i de mørke kældre, der hedder kasematterne. Myten siger, at Holger Danske er en gammel dansk krigshelt, som har sovet i mange hundrede år. Han vågner kun, hvis Danmark virkelig er i fare. Så rejser han sig og kæmper for at beskytte landet!

Indtil det sker, sover han fredeligt i de dunkle kældre.

Genstande i samlingen: Miniatureudgave af Holger Danske

Vadehavet er et helt specielt sted, som findes langs kysterne i Danmark, Holland og Tyskland. Her styrer naturen det hele, og hver dag bliver landskabet lavet om af vinden og det store tidevand – det er vandet, der skifter mellem højvande og lavvande.

Der er mange forskellige dyr og planter, der bor i Vadehavet. De små kiselalger er særligt spændende, fordi de er vigtige for livet i hele verden!

Den danske del af Vadehavet blev en del af UNESCO’s verdensarv i 2014. Det betyder, at det er et sted, der er så vigtigt og unikt, at vi skal passe ekstra godt på det. Sammen med Holland og Tyskland arbejder vi på at beskytte og holde øje med naturen i Vadehavet.

Hvad er det, der gør Vadehavet så særligt?

• Det viser, hvordan jorden og landskabet har forandret sig gennem millioner af år.

• Det er et sted, hvor der sker vigtige ting i naturen lige nu.

• Det hjælper med at passe på dyrene og planterne, også dem, der er sjældne og truede.

Start med at se de tre videoer med fuglene Skalle og Pelle. De fortæller dig alt om:

1. Skalle og Pelle giver en introduktion til Vadehavet

2. Tidevand og Landskab

3. Dyr i Vadehavet

Genstande i samlingen: 3D printet forstørrelse af en Kiselalge.

Christiansfeld er en helt speciel by, som blev bygget i 1773 af en gruppe mennesker, der hedder Brødremenigheden. Byen blev planlagt ned til mindste detalje, og derfor er den kendt for sin smukke og enkle stil. Husene er lavet af gule mursten med røde tage, og midt i byen ligger Salshuset, som er byens kirke.

Brødremenigheden troede på, at alle mennesker er lige meget værd. Derfor er byen fyldt med åbne pladser og fælles bygninger, hvor folk kunne bo og mødes, for eksempel store huse til enker og ugifte.

Christiansfeld er også kendt for sin fine julepynt: Herrnhut-stjernerne. De har 25 eller flere takker og symboliserer julen og Kristi fødsel. Stjernerne blev først lavet i Herrnhut i Tyskland, hvor Brødremenigheden også havde en by. I dag hænger stjernerne i kirker og hjem over hele verden som et smukt julepynt.

Hvis du besøger Christiansfeld, kan du opleve en by, der ser næsten ud som for over 200 år siden – og måske se en Herrnhut-stjerne tæt på!

Genstand i samlingen: Herrnhut-stjerne

Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland er meget mere end bare flotte skove. Skovene, der består af Gribskov, Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave, blev i gamle dage brugt som en slags kæmpe scene til en helt speciel jagtform, der hedder parforcejagt.

Parforcejagt var en måde for Kong Christian V at vise, hvor meget magt han havde – både over naturen og over andre mennesker. I skovene lavede han et smart system af lange, lige jagtveje, der krydsede hinanden. Det gjorde det nemt for jægerne til hest og deres jagthunde at jage et dyr, som oftest en stor kronhjort.

Jagten gik ud på at forfølge dyret, indtil det blev så træt, at kongen selv kunne komme frem og dræbe det med en hirschfænger, en slags lang dolk. Det lyder måske voldsomt i dag, men dengang i 1600-tallet var det meget populært blandt Europas konger. For Christian V handlede det ikke om mad, men om at vise, at han var en stærk og magtfuld konge.

Man mener, at hundene, der blev brugt til jagten, var granddanois, som er en stor og stærk hunderace.

I dag kan du gå en tur i skovene og se de gamle jagtveje. De er en del af UNESCO’s verdensarv, fordi de fortæller en spændende historie om, hvordan mennesker og natur blev brugt i gamle dage.

Genstand i samlingen: Miniatureudgave af en hjort.

Danmark fik i september 2023 fem nye medlemmer på UNESCO’s verdensarvsliste: ringborgene! Disse fem ringformede fæstninger er fra vikingetiden og blev bygget for over 1000 år siden, omkring år 970-980 e.Kr.

De fem ringborge hedder:

• Aggersborg ved Limfjorden

• Fyrkat ved Hobro

• Nonnebakken i Odense

• Trelleborg i Slagelse

• Borgring i Køge

Ringborgene blev placeret på steder, hvor de kunne beskytte vigtige land- og søveje, og de lå altid højt oppe i landskabet, så man kunne holde øje med fjender. Borgene var meget smarte og ens i deres design. De var formet som et hjulkors, som også kaldes et solhjul. Det var et gammelt symbol fra vikingetiden, der stod for solen og guden Odin.

Den største af borgene, Aggersborg, er hele 240 meter i diameter! Man tror, at ringborgene blev brugt som forsvarsværker, men de er også et symbol på en tid, hvor vikingerne både troede på deres egne guder og begyndte at lære om kristendommen.

I dag kan du besøge de fem ringborge og opleve, hvordan vikingerne byggede deres imponerende fæstninger. Det er en vigtig del af vores historie!

Genstand i samlingen: Vikingefigurer

I skal finde ud af, hvor forskellige genstande hører til i Danmark. På det store Danmarkskort har vi markeret nogle særlige steder – nemlig de steder, der er med på verdensarvslisten! 

Sådan gør I:

1. I får en genstand, for eksempel en gammel mursten.

2. Kig godt på den og tal sammen om, hvor i Danmark den mon hører til.

3. Find stedet på kortet, hvor I tror, genstanden passer, og placer den der.

Når alle genstandene er på kortet, skal I snakke om, hvorfor de hører hjemme netop dér. 
Er I klar til at gå på opdagelse i Danmarks historie?

Nu skal vi lege med en tidslinje – men ikke en helt almindelig én. Vores tidslinje er lidt skør, fordi vi har ting fra helt vildt lang tid siden og ting fra for lidt over 250 år siden!

Jeres opgave er at kigge på alle genstandene, og finde ud af, hvor de hører hjemme på tidslinjen.

Men pas på! Nogle ting er MEGET gamle, som for eksempel ting fra dinosaurernes tid for 66 millioner år siden. Andre ting er "kun" 1000 år gamle, og den yngste ting er fra 1773.

Sådan gør I:

1. Kig på genstanden.

2. Tal sammen og gæt, om den er meget gammel, gammel eller lidt gammel.

3. Sæt den på tidslinjen, hvor I tror, den passer.

Nu er jeres opgave at finde ud af, om genstandene hører til kulturarv eller naturarv.

Hvad betyder det?

• Kulturarv er ting, som mennesker har lavet eller brugt, for eksempel et slot.

• Naturarv er ting, der kommer fra naturen, og som er meget gamle og specielle, for eksempel en særlig klippe.

Sådan gør I:

1. I får nogle forskellige genstande.

2. Kig godt på dem og tal sammen om, hvad I tror.

3. Del dem i to bunker: Én til kulturarv og én til naturarv.

Når I er færdige, snakker vi om, hvorfor I har valgt at dele dem sådan.

Klar, parat, gå!

Jeg står i Jylland og er lavet af sten. Jeg er meget gammel og dækket af mærkelige tegn, som vikingerne brugte. Jeg fortæller om en konge, der blev kristen, og en anden konge, der kaldes Danmarks fader. Folk kalder mig en slags “dansk dåbsattest”.

Hvem er jeg? 

Jeg er et slot, og jeg ligger lige ved vandet. En stor dramatiker skrev et skuespil om en prins, der boede hos mig. Jeg har høje tårne og er omgivet af mure. Jeg har engang beskyttet Danmark mod fjender fra havet.

Hvem er jeg? 

Jeg er ikke en bygning, men et kæmpe område med lavt vand og mudder. Tusindvis af fugle kommer hertil for at finde mad, og folk kan gå langt ud i mig, når det er lavvande. Men pas på, for når vandet stiger, kan det gå hurtigt! Jeg strækker mig over flere lande, men jeg er også en del af Danmark.

Hvem er jeg? 

Jeg rækker op mod himlen og har stået i mange hundrede år. Inde i mig hviler mange konger og dronninger. Jeg er bygget af røde mursten, og du kan finde mig på Sjælland.

Hvem er jeg? 

Jeg er en stejl væg af kalk, og jeg gemmer på en historie om noget, der skete for over 65 millioner år siden. Forskere har fundet spor efter et stort nedslag fra rummet, som ændrede hele verden. Jeg står lige ud til vandet og fortæller en meget gammel historie.

Hvem er jeg? 

Jeg er en lille by, men jeg er meget speciel. Mine huse er bygget i lige rækker, og alt er meget symmetrisk og pænt. Jeg er kendt for mine honningkager, og jeg blev grundlagt af en religiøs gruppe, som ville leve fredeligt sammen.

Hvem er jeg? 

Jeg er ikke én, men flere steder, som alle er meget gamle. Vi har form som cirkler og blev bygget af vikinger for at beskytte deres folk. Vi ligger spredt rundt i Danmark, og selvom vi er ruiner nu, kan man stadig se vores runde form.

Hvem er vi? 

Jeg er en stor skov med lige stier, som danner et mønster. For mange år siden jagtede kongerne dyr her, mens de red på heste. Jægerne fulgte dyrene over de lange, lige veje og fangede dem i min store skov. Jeg ligger tæt på kongens slotte, og mit landskab er skabt til jagt.

Hvem er jeg? 

Vælg et af disse danske verdensarvssteder: 

o   Jellingestenene 

o   Kronborg Slot 

o   Vadehavet 

o   Roskilde Domkirke 

o   Stevns Klint 

o   En af Ringborgene 

o   Parforcejagtlandskabet 

o   Christiansfeld 

Lav en tegning, maleri eller byg en lille model af stedet. Brug fantasien og vær kreativ. 

Lav gerne en skitse af dine ideer inden du går i gang. 

Skriv en kort kunstbeskrivelse. Det skal indeholde hvilket verdensarvssted du/I har valgt, og hvorfor det er specielt for Danmark. 

• Du kan finde billeder af stedet, du vælger, for at få ideer til, hvordan din tegning, maleri eller byggeri skal se ud. 

• Tænk på, hvad der er specielt ved netop dette sted, og prøv at vise det i din fremstilling.  

• Du kan bruge forskellige materialer som papir, maling, ler, pap eller ting fra naturen til at bygge eller tegne dit verdensarvssted. 

I kan vælge mellem disse steder:

• Jellingestenene

• Kronborg Slot

• Roskilde Domkirke

• Vadehavet

• Stevns Klint

• Christiansfeld

• Ringborgene

• Parforcejagtlandskabet 

Find ud af så meget som muligt om det sted, I har valgt:

• Hvor ligger det?

• Hvad er stedets historie?

• Hvilken betydning har det for Danmark og resten af verden?

• Hvorfor er det blevet optaget på UNESCO's verdensarvsliste? 

Her er nogle ideer til, hvordan I kan lave en kreativ præsentation. Vælg én eller kombiner flere af dem:

• Podcast eller radioudsendelse: Lav en optagelse, hvor I fortæller om stedet, som om I er værter i et historisk radioprogram eller podcast. Inkluder interviews med “historiske figurer” eller “besøgende”.

• Tidslinje eller infografik: Lav en visuel tidslinje, der viser stedets historie og vigtige begivenheder. I kan også lave en infografik med billeder og fakta, som forklarer stedets betydning.

• Stopmotion-video: Lav en kort stopmotion-film, hvor I bruger figurer, tegninger eller modeller til at illustrere stedets historie og særlige træk.

• Fotoreportage eller mini-dokumentar: Hvis muligt, find billeder af stedet, og lav en fotoreportage, som om I er journalister, der besøger og undersøger stedet. I kan kombinere billederne med tekst eller lave en præsentation med fortælling.

• Interaktiv quiz eller escape room: Lav en quiz eller et escape room-spil, hvor resten af klassen skal svare på spørgsmål eller løse opgaver om verdensarvsstedet for at "slippe ud" eller vinde.

Når I har lavet jeres kreative præsentation, skal I vise den til resten af klassen. Forklar hvorfor I valgte den præsentationsform, og hvad I har lært om verdensarvsstedet.

• Vadehavet - se under punkt 2

• Parforcejagtlandskabet - se under punkt 3

• Stevns Klint - se under punkt 4

Vadehavet er et af verdens vigtigste vådområder og et unikt levested for mange arter.

I skal undersøge de forskellige planter-, dyre- og fuglearter, der lever i og omkring Vadehavet, og forstå deres rolle i økosystemet.

Delopgaver:

1. Fugle: Træk og deres betydning

a.     Vælg mindst 2 trækfugle, der bruger Vadehavet som rasteplads.

b.     Undersøg og forklar:

                                 i.           Hvorfor er Vadehavet vigtig for dem under deres træk?

                                ii.          Hvor kommer de fra, og hvor er de på vej hen?

                              iii.           Hvad spiser de, når de i Vadehavet?

c.     Skriv et kort afsnit om, hvorfor det er vigtigt at beskytte Vadehavets trækfugle.

2. Dyr: Vadehavsdyrenes tilpasninger 

a.     Vælg mindst 2 dyrearter fra Vadehavet.

b.     Undersøg og beskriv:

                                 i.           Hvordan har de tilpasset sig til livet i Vadehavet (tidevandet, saltvand)?

                                ii.          Hvordan overlever de skiftende forhold i Vadehavet, som høj- og lavvande?

c.     Tegn eller lav en model, der viser, hvordan tidevandet påvirker dyrenes liv.

3. Planter: Salt-tolerante planter

a.     Find 1 plante fra Vadehavet.

b.     Undersøg og beskriv:

                                 i.           Hvordan overlever de i saltvandet?

                                ii.          Hvilken rolle spiller de i økosystemet (føde for dyr, stabilisering af jorden)?

                              iii.           Lav en tegning af, hvordan planten ser ud og lever.

4. Sammenhæng

a.     Lav en tegning/model af økosystemet i Vadehavet, hvor I viser, hvordan fugle, dyr og planter er forbundet. Hvordan påvirker de hinanden?

Parforcejagtlandskabet er en menneskabt skov, der tidligere blev brugt til kongelige jagter. Nu er det et beskyttet område, hvor mange forskellige arter lever. 

I skal undersøge, hvordan dyrene, fuglene og planterne i området er påvirket af de menneskeskabte landskaber og de naturlige omgivelser.

Delopgaver:

1. Dyr: Skovens store pattedyr

a.     Vælg mindst 2 store pattedyr, der lever i skoven.

b.     Undersøg og beskriv:

                                 i.           Hvordan bruger de landskabet til at finde føde og søge skjul?

                                ii.          Hvilken betydning har de for jagtaktiviteterne i Parforcejagtlandskabet?

c.     Lav en kort beskrivelse af, hvordan menneskelig aktivitet (fx. Jagt og skovbrug) har påvirket deres levesteder.

2. Fugle: Skovens fugleliv

a.     Vælg mindst 2 fuglearter, der lever i Parforcejagtlandskabet.

b.     Undersøg og forklar:

                                 i.           Hvordan har fugle tilpasset sig skovmiljøet?

                                ii.          Hvad spiser de, og hvor bygger de deres reder?

c.     Lav en tegning af en af fuglene, og hvor den bedst trives i skoven.

3. Planterne i skoven

a.     Find mindst 2 planter fra skovens forskellige lag (Træer, buske, urter, mos)

b.     Undersøg og forklar:

                                 i.           Hvordan er planterne afhængige af sollys og skygge?

                                ii.          Hvordan er skovens struktur vigtig for dyrelivet i området?

c.     Tegn en model, der viser skovens opbygning, og hvordan de forskellige planter lever.

Stevns Klint er et af Danmarks mest fascinerende naturområder og har en unik geologi, som er kendt verden over. Området består af kridt og kalk og rummer lag af fiskeler, som kan fortælle os om Jordens historie og udviklingen af liv.

I skal undersøge fortidsdyret Lucky og se på, hvordan geologi, kalk og kridt fortæller os om Jordens historie. Opgaven lægger op til brug af stenprøver som kridt, kalk og fiskeler.

Delopgaver:

1. Kalk, kridt og fiskeler

a.     Hvad er forskellen på kridt, kalk og fiskeler?

b.     Hvorfor er fiskeleret vigtigt, og hvad kan det fortælle os om fortiden?

c.     Tegn en model, der viser lagene af kridt, kalk og fiskeler, som man kan se ved Stevns Klint.

2. Fortidsdyret Lucky

a.     Fortidsdyret Lucky levede blandt andet ved Stevns Klint for millioner af år siden. Hvordan så Lucky ud?

b.     Hvad er der så specielt ved fortidsdyret Lucky?

3. Tilpasning i Kalklandskabet

a.     Find en plante og et dyr der har tilpasset sig kalkområdet omkring Stevns Klint.

b.     Undersøg hvordan kalken hjælper planten med at overleve.

c.     Hvilken rolle spiller planten for økosystemet? Er den føde for dyr, eller hjælper den med at holde på jorden?

d.     Hvordan har dyret tilpasset sig til at leve i kalkområdet

e.   Hvordan overlever dyret her, og hvad spiser de?

1. Alle grupper skal finde 3 ting at fortælle om, som de ikke vidste før de gik i gang med opgaven.

2. Alle grupper fortæller om de nye ting de har lært for de andre i klassen.

3. Diskuter i klassen, hvorfor det er vigtigt at bevare disse verdensarvssteder, både for naturens og menneskets skyld.